Information
Ny lov ændrer dine rettigheder
-
hvis du ikke gør noget.
Du, som er registreret medlem af Augustenborg-Sydals Boligforening, skal tage stilling til nedenstående indenfor nærmeste fremtid.
Dit medlemsnummer har hidtil været det, som bestemte den placering på en venteliste når du søgte bolig.
Pr. 1. januar 2010 er reglerne for de almene boliger ændret på en lang række punkter, herunder bliver medlemsnummer ændret til ancienitet på ventelisten, og du kan således bevare de fordele der er ved et lavt medlemsnummer.
Det kræver dog, at du skriftligt meddeler boligforeningen, om du ønsker at bevare din ancienitet, og dit svar skal være boligforeningen i hænde senest mandag den 14. juni 2010. Du kan benytte svarkuponen der er vedhæftet det udsendte brev, eller du kan benytte formularen her på siden. Du vil så blive noteret med en placering/ancienitet på ventelisten, som vil svare til det medlemsnummer du har nu.
Uanset om du aktuelt søger bolig, eller blot står som "passivt" medlem, skal du altså henvende dig til os, hvis du vil bevare den ancienitet, du har med dit medlemsnummer.
Det koster ikke noget at tilmelde sig, men fremover vil det koste et årligt ajourføringsgebyr, hvis du vil blive ved med at stå på ventelisten. Beløbet vil blive opkrævet i januar 2011.
Bemærk som bolighavende medlem:
Er du bolighavende i dag, og senere ønsker en anden bolig, skal du også betale et årligt ajourføringsgebyr på lige fod med de ikke bolighavende medlemmer.
Du skal altså også henvende dig senest den 14. juni 2010, enten med svarkuponen, eller formularen her på siden. Ellers mister du muligheden for at bevare din nuværende ancienitet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 74 47 26 18, eller direkte på kontoret i åbningstiden.
Du kan ikke benytte formularen til højre til at sende andre beskeder til boligforeningen. Her skal du enten sende en separat e-mail, eller anvende den generelle kontaktformular her.